Säästä 17 % ja saat 3 lahjaa kaupan päälle, vain heinäkuussa
Læs det her, inden du takker ja. Der er en risiko, din dyrlæge måske ikke har nævnt…
Jeg sagde ja til operationen mandag morgen. Sofie skulle ind torsdag i den følgende uge.
Det var endt der efter et år.
Først var det hver 4. måned. Så hver 2. Så hver 3. uge. Og nu var det hver 14. dag, jeg kørte til dyrlægen og betalte 500 kr for at få Sofies analkirtler tømt.
Da dyrlægen foreslog operation som “en mulighed, når det her bliver kronisk”, tænkte jeg over det i en weekend. Så ringede jeg tilbage og bookede tiden.
Jeg sad i bilen efter den samtale med Sofie i kurven på passagersædet, og fingrene rystede. Jeg kunne ikke få nøglen i tændingen de første 5 minutter.
20.000 kr. På en hund, der lige er fyldt 5.
Men jeg ville bare have, at det stoppede.
Lugten, der hang i hele stuen, og som jeg ikke længere selv kunne lugte.
Pletterne på dynen i sengen, så Sofie ikke længere måtte sove der.
Hende, der havde været hos mig gennem en skilsmisse og en flytning, lå nu på et hundetæppe på gulvet ved siden af sengen.
Hun hylede, når hun rejste sig efter at have ligget for længe.
Det var det her, jeg skulle have stoppet. Operation eller ej.
Det var sådan, jeg overbeviste mig selv mandag morgen.
Fuck altså.
Tirsdag aften kom min veninde Katja over. Hun havde ikke været her i et par måneder.
Sofie sprang op i sofaen til hende, som hun altid gør. Katja klappede hende. Snusede let. Prøvede vist at gøre det diskret.
“Helle… er Sofie syg?”
Jeg blev varm i hovedet. Og kunne ikke huske præcis, hvor længe det havde lugtet sådan.
Sådan er det med ens egen lugt. Man vænner sig så meget til den, at man ikke kan lugte den længere. Først når jeg havde været ude i 20 minutter og kom hjem igen, kunne jeg mærke det.
“Det er hendes analkirtler. Jeg har faktisk lige booket operationen til torsdag i næste uge.”
Katja kiggede længe på mig.
“Operation? På Sofie? Hun er jo kun 5.”
Jeg fortalte hende det hele. De cirka 20 udtrykninger på et år. De 12.000 kr. Mellemrummet, der bare blev kortere. Beslutningen om at sige ja.
Hun rystede på hovedet.
“Du må prøve en anden dyrlæge først. Min mosters mand har været i faget i 25 år. Lad mig spørge ham.”
2 dage senere kørte jeg Sofie til en anden dyrlæge.
Han kiggede på Sofie i et halvt minut, mærkede ved hendes rumpe, og sagde:
“Aflys den operation. Lyt til mig nu.”
Jeg sad og kiggede stumt på ham. Han forklarede noget, jeg aldrig havde fået forklaret før.
Problemet sidder ikke i kirtlerne. Det sidder i afføringen.
Hver gang nogen tømmer kirtlerne manuelt, irriterer det væggen indeni. Den hævelse gør væsken tykkere. Tykkere væske skal bruge mere tryk for at slippe ud. Når trykket aldrig kommer naturligt, fyldes de bare op igen.
Den onde cirkel bliver bare værre, hver gang jeg kommer tilbage med Sofie.
Operationen tager kirtlerne ud, ja. Men den fjerner ikke grunden til, at de var fyldte i første omgang.
“Og hvad værre er,” sagde han, “der er stor risiko for, at hun lækker bagefter. Pis eller andet, hver eneste dag, resten af livet. Hudbetændelse. Infektioner. Du flytter bare problemet til et andet sted.”
Jeg blev fysisk dårlig.
For min faste dyrlæge havde aldrig fortalt mig, at det var en risiko. Aldrig.
Han havde sagt “det er en mulighed”. Ikke at jeg kunne ende med en hund, der ikke kunne holde på det.
Jeg gik ud til bilen og ringede til klinikken og aflyste operationen, før jeg satte mig bag rattet.
Hænderne rystede stadig.
Da jeg kom hjem, satte jeg mig kl. 22 med telefonen.
Jeg googlede “analkirtler hund hvorfor bliver det værre”. Sad i timevis og undersøgte…
De samme råd igen og igen.
Tilføj fiber. Giv dåsegræskar. Lad dyrlægen tømme regelmæssigt. Operation, hvis det bliver for slemt.
Men det HAR jeg gjort.
Dåsegræskar i 6 uger. Skiftet foder 3 gange. Fiberkapsler. Og selvfølgelig de cirka 20 udtrykninger.
Det havde ikke virket. Det havde gjort det værre.
Kl. halv 2 om natten faldt jeg over en gruppe på Facebook for små racer, hvor en kvinde beskrev præcis det samme. Hun havde også været tæt på operation. Aflyst i sidste øjeblik.
Den ene historie efter den anden i kommentarerne. En kvinde med en cocker, der havde været til udtrykning 22 gange på et halvt år. En anden, der havde brugt over 18.000 kr og var endt med samme samtale. En tredje, der faktisk var gået igennem operationen og nu havde en hund, der lækkede hver eneste dag.
Jeg blev kvalm, da jeg læste den sidste.
Hun beskrev præcis det, den nye dyrlæge havde forklaret mig. Den onde cirkel.
Og hun nævnte en daglig godbid, hun var begyndt på. Lige efter hun havde aflyst sin egen operation.
Jeg klikkede ind og læste videre.
Det var ikke bare fiber.
Men hele 7 specifikke fibertyper, som binder væske i tarmen og giver afføringen den volumen og fasthed, der skal til. Æblemasse, græskar, hørfrø, loppefrøskaller, mælkebøtte, pektin og græskarkerner.
Når afføringen får den rigtige volumen og fasthed, presser den naturligt mod kirtlerne, hver gang hunden er på tønden.
Kirtlerne tømmer sig selv. Som det er meningen, at de skal!
Mælkebøtten og græskarkernerne hjælper med at lette den betændelse, der er bygget op fra alle udtrykningerne, så kirtlerne kan hele.
Jeg var skeptisk. Daaaah… hvad vi ikke har været igennem.
Men jeg havde aflyst operationen samme aften. Jeg havde ikke længere noget at miste.
Sååå, jeg bestilte.
Sofie spiste den som en almindelig godbid. Lagde slet ikke mærke til, at det var et tilskud.
Uge 1: Jeg mærkede en forskel i afføringen. Den var fastere med det samme.
Uge 3: Sofie satte sig tæt ved mig på sofaen om aftenen, og jeg lagde mærke til, at lugten ikke længere kom op fra hende.
Uge 5: Jeg løftede hende op i sengen igen.
Første gang i 6 måneder.
Hun krøllede sig op ved siden af mig, som om hun aldrig havde været væk. Jeg lå og kiggede på hende og kunne ikke sove. Tænkte på, hvor tæt vi havde været på.
Efter 7 uger tog jeg hende til den nye dyrlæge igen. Han kiggede ind. Kiggede igen.
“Hvad har du gjort anderledes?”
Kirtlerne var næsten tomme. De tømte sig selv.
Jeg sad i samme stol som for 2 måneder siden. Men den her gang var det lettelse.
Jeg tænkte på alle de udtrykninger. På Sofie, der hylede, når hun rejste sig. På hundetæppet på gulvet ved siden af sengen i 6 måneder.
På de bivirkninger Sofie kunne have endt med, hvis Katja ikke havde været på besøg den tirsdag aften.
Og så var løsningen i sidste ende så enkel som en godbid hver morgen.
Sjovt hvordan livet nogle gange er…
Jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvis Katja ikke havde været her den tirsdag. Så havde Sofie ligget på operationsbordet i torsdags. Og hvem ved, hvad der var sket bagefter.
Men altså. Nu skal jeg bare være glad for, at vi nåede at standse det.
Jeg skriver det her, fordi jeg sad i præcis den situation, hvor jeg ville ønske, at NOGEN havde delt det med mig, før jeg sagde ja til operationen.
Så hvis du har en booket samtale om operation… Hvis dyrlægen har nævnt, at det er en mulighed… Hvis udtrykningerne kommer tættere og tættere på hinanden…
Så prøv at udskyde den i 4 uger, og brug de her godbidder først.
Jeg lægger et link til de godbidder, vi bruger, herunder. Det har gjort underværker for os.
Jul i Juli er vores sommerudgave af juletilbuddene – al julehyggen, ingen kulde. I en begrænset periode får du ekstra gode priser på udvalgte produkter, så du kan forkæle din hund (og dig selv) midt i sommeren.
Kun tilaat useammalle koiralle, valitse ensin ensimmäisen koiran paino. Lisää sitten tämän koiran kestotilaus tai kertaosto ostoskoriin painamalla vihreää painiketta.
Valitse sen jälkeen seuraavan koiran paino ja lisää taas kestotilaus tai kertaosto ostoskoriin.
Muista, että purkkien sisältö on sama, valitsitpa minkä painon tahansa. Kyse on vain annostelusta.
Lunasta etu kertomalla, minkä ongelman haluat ratkaista:
Onko sinulla kysyttävää tuotteistamme, toimituksesta tai jostain muusta? Autamme mielellämme viikon jokaisena päivänä.
